Bofællesskabet Skelvej
Bofællesskabet Skelvej ABL §105 og SEL §85
Hvem bor på Skelvej
Skelvej er et botilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Borgerne er ved indflytning typisk mellem 18 og 40 år. I tillæg til ASF kan du som borger have andre funktionsnedsættelser, fx OCD, ADHD, depression eller angst.
Sådan bor vi
Bofællesskabet Skelvej har til huse i en ombygget villa på Skelvej i Hellerup.
Skelvej er indrettet med et fælles køkken, opholdsrum, vaskekælder, værksted og 10 individuelle lejligheder fordelt på tre etager. Lejlighederne er lyse etværelses lejligheder med eget bad, toilet, trinettekøkken og kælderopbevaringsrum.
Vi har desuden en dejlig og hyppigt anvendt have og ligger i gåafstand til Mindelunden, Hellerup Strand, Hellerup station og til gode indkøbsmuligheder.
Støtte og aktiviteter
Du kan i Bofællesskabet Skelvej få støtte til hverdagens praktiske gøremål og sociale aktiviteter i varierende omfang. Støtten tilrettelægges ud fra borgernes individuelle behov.
Vi tager årligt på beboerferie og iværksætter løbende fællesaktiviteter, fx tager vi sammen ud at spise, på museum, i biografen eller til sæsonbetonede arrangementer.
På Skelvej er der personale i dag- og aftentimerne og en rådighedsvagt mellem kl. 22.30 og kl. 6.30.